Om os

3G, Mobilitet

TDC Contact Center Europe (CCE) er et af de største outsourcing kontakt centre i Danmark, og som strategisk outsourcingpartner er det vores mål at yde excellent kundeservice for vores kunder og være et værdiskabende og kreativt led i alle aspekter af kundeserviceuniverset.

CCE tilbyder kontakt center ydelser hele døgnet rundt, 365 dage om året fra vores 3.300 m2 store, veludstyrede center, der ligger i Sønderborg i det sydlige Jylland. Området er attraktivt for mange virksomheder på grund af beliggenheden tæt ved grænsen til Tyskland. I  landsdelen er der en stor, kvalificeret arbejdsstyrke til rådighed, da området har flere højere læreranstalter, som vi nyder godt af at kunne rekruttere fra.

CCE blev grundlagt i 1993 og er et 100% ejet datterselskab i TDC-koncernen. TDC er i dag den førende leverandør af kommunikationsløsninger i Danmark.

Vi er en virksomhed med stærke sub-kulturer i en stærk CCE-kultur, og vores primære styrke er at kunne forstå andre virksomheders kultur og værdisæt. På den baggrund etableres og udvikles grundlaget for den optimale dialog med din virksomheds kunder, uden at slutkunden mærker, at der i virkeligheden er tale om outsourcing af opgaven. Denne styrke har resulteret i, at vi har kunnet fastholde samarbejdet med vores største kunder i
mange år.

Hos os får du målrettet, professionel og konstruktiv sparring. Vi er gode til at lytte og til at finde en løsning, der passer til de udfordringer, som din virksomhed står overfor.

Vores vision er at være den mest attraktive outsourcing partner på kontaktcenterområdet, fordi vi leverer ydelser til konkurrencedygtige priser og lever op til vores kunders forventninger.